6-14 And the winner is.

Larry er tilbage! Jeg har savnet ham. Matematikken var noget crowd flux, altså dynamikken i, hvordan flokke bevæger sig. Der vr en “retrograde analysis” af, hvor forbryderne skulle sidde for at sidde optimalt. Ansigtsgenkendelsesalgoritmer blev også brugt.
Crowd dynamics – mylderdynamik
Det har vi haft på bloggen tidligere, men jeg vil opdatere jer lidt. Store flokke af mennesker kan mase hinanden ihjel, som vi har set det flere gange. Keith Still har en lang liste. Keith Still er matematiker og underviser i, hvordan man undgår den slag ulykker ved f.eks. at lave udgange de rigtige steder, at sætte skilte, at sætte barrierer, så folk ikke maser i midten og skaber propper.
Der er flere væsensforskellige måder at betragte den type problemer på: Man kan se på hver enkelt aktør i sammenhæng med de andre og simulere det samlede forløb – hver aktør reagerer på de andres bevægelser. Det er i branchen kompleske systemer, som er en blanding af fysik, datalogi og matematik.
Man kan anlægge en “flow” betragtning – man betragter flokken på samme måde som en væske og ser på hvor mange der er på vej gennem en dør på et givet tidspunkt, og ikke så meget hvem det er. En lidt anden vinkel er den, vi kender fra termodynamik/statistisk mekanik, hvor rigtig mange molekyler betragtes fra en statistisk synsvinkel.
I USA er Mathematics Awareness Month 2011 netop om komplekse systemer. Der er mange links, som I kan surfe rundt i.

Det, Charlie og co. bruger her, er “agent based simulation” – så vidt jeg kan se. Det er der masser af artikler om på nettet. For større områder kombinerer man med GIS (Geografiske Informationssystemer), atlså kort og information om transport etc. For bygninger skal man bruge en plan over bygningen inklusive møbler, hvad vej dørene åbner, belysning, skiltning,… Jo mere info, jo bedre model, men som altid må det afbalanceres med, hvor godt et program og hvor stor en computer, man har til rådighed. Hver enkelt agent har sit eget reaktionsmønster (det kan være det samme for alle, men behøver det ikke.) Og så kører man en simulation af, hvad de gør.
Her er en simulering af en bombeeksplosion på et stadion i Pittsburgh. (Jeg kan ikke få den embedded her, så I må klikke jer hen til den.) Man kan ændre på antallet af mennesker på stadion, sætte hastigheden op, udløse bomber og meget andet. Og man kan så se, hvor mange der bliver såret af bomberne og hvor mange der bliver trampet ihjel.
Det er jo meget underholdende, hvis man glemmer, hvad det drejer sig om, men det kan være blodig alvor at simulere det, før det sker i virkeligheden.

Her er en video, hvor det er knap så dramatisk.

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.