Larry snakkede om kortblanding og Percy Diaconis (Det har vi haft på bloggen tidligere). Charlie ville spionere på diverse websites og skulle bruge Private Information retrieval (PIR). Der var en schizofren, som havde bifag i matematik og Charlie nævnte en undersøgelse, der viser, at matematiske evner kan være koblet til risikoen for psykotiske lidelser. Man ved, at det også gælder (andre) kreative mennesker.
PIR
PIR er et eksempel på et overordnet spørgsmål i datalogi: En database skal levere en oplysning til en bruger, uden man derefter kan spore i databasen, hvad brugeren ville vide. Hvordan kan det sættes op? Hvor meget fylder en database, der kan gøre det? Hvor meget fylder den information, der skal sendes?
En (ikke effektiv) måde er, at hele databasen sendes til brugeren. Men der er smartere metoder. de bygger typisk på svære matematikproblemer: Hvis databasen skal løse et meget svært matematikproblem for at regne ud, hvad brugeren ville, så er det sikkert. (Og svært betyder, at det vil tage rigtig lang tid for en meget stor computer.) Alle (eller i hvert fald mange af) disse smarte metoder kræver, at man kan lave nondeterministiske algoritmer (brugeren kan slå med en terning).
En klassisk formulering af problemet er: Databasen består af en vektor (x1,x2,x3,…..,xn). Brugeren vil have fat i xi, men databasen må ikke kunne regne ud, hvad i er.
Det symmetriske problem, (Oblivious retrieval): Hvad nu hvis brugeren ikke må se mere af databasen end hun skal bruge? Hvad koster det i plads? Hvor meget skal der sendes. Det er et stort og aktivt område – se f.eks. denne stribe links.