Duel med tre personer (Truel …)

I Frienemies fortæller Charlie om denne gåde, som Martin Gardner oprindeligt har stillet. Gardner er kendt for logiske gåder i bl.a. Scientific American og en stribe bøger.
I en truel er der tre personer a,b,c. De er ikke lige gode til at ramme. A dårligst (rammer i Charlies version 1/3 af gangene), B rammer 2/3 og C rammer altid. De skyder efter tur, A først. Nu er pointen, at A er mest interesseret i, at de to andre skyder efter hinanden, da de er bedre til at tage livet af hinanden, end A vil være. Så A skyder med vilje ved siden af (ifølge Gardner- Charlie siger, A skyder efter B, men det giver ikke helt mening, for hvis han rammer, vil C med garanti skyde A.) Nu skyder B efter C, da det er den største trussel. Så skyder C og rammer B.
Dette afhænger jo af, hvad målet og reglerne er: Hvor mange skud har de? Skal de blive ved til to er døde? Kan man såre og ikke dræbe? Etc.
Skal de ikke blive ved til døden kunne både B og C vel vælge at skyde ved siden af, og alle går derfra med livet i behod. Man skal altså have mere specifikke regler og mål, før man kan se en strategi, hvis der er en.

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.