Om CPR-numre

I afsnittet “To døtre” bruger Charlie og Amita de amerikanske Social Security Numre og den måde, de laves på, til at lede efter det bortadopterede barn. Det danske CPR-nummersystem er ikke lavet efter samme princip, men lad mig alligevel skrive lidt om det. CPR-numre består, som vi vel alle ved, af fødselsdato og år på formen ddmmåå og derefter følger 4 cifre.Der er bindinger på disse fire tal:

  • Det sidste ciffer er lige for kvinder og ulige for mænd.
  • Første ciffer kan være 0,1,2 eller 3 for personer født i 1900-1999
  • Det kan være 4 for personer født i 1937-2036
  • Det kan være 5, 6, 7, 8 eller 9 for personer født i 2000 – 2036 eller 1858 – 1899.

Disse bindinger sikrer, at 010299-5xxx er en person fra 1899 og ikke 1999 etc.Men det er ikke det hele. For at opdage fejlindtastninger, er der endnu et check:

  • De ti cifre i et CPR nummer abcdef-ghij skal opfylde, at 4a+3b+2c+7d+6e+5f+4g+3h+2i+j er et tal, som 11 går op i. Ideen er, at man har et check på, om en række tal faktisk er et CPR-nummer. Det fanger fejlindtastninger, og det gør det også sværere at opfinde CPR-numre, med mindre man kender reglen…

Begrænsningerne ovenfor gør, at der er færre CPR-numre til rådighed på en given dato, end man umiddelbart skulle tro udfra de 9999 muligheder for de fire sidste cifre, men man er endnu ikke løbet tør. Der er 270 lige og 270 ulige numre til fødselsdatoer i perioden 1937-2036. Læs mere her hos CPR. Den mest benyttede fødselsdato i registeret er 1 januar 1950 (141 kvinder og 237 mænd). Det skyldes formentlig, at man har tildelt SKAT nogen fiktive numre, som de kan bruge – eller måske er det noget med personer, der indvandrer, og som ikke kender deres fødselsdato – lidt mystisk er det da.

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.

One Response to Om CPR-numre

  1. Man er faktisk løbet tør for CPR-numre med den rigtige tværsum. Nye numre tils
    deles efter reglerne man kan finde her . Der er en stribe tilladte sidste cifre, man kan vælge mellem. Det første personnummer efter den nye metode er tildelt til en mand født i 1965. (Ikke 1950, som jeg skrev ovenfor, men der er jo nok sket en udvikling med indvandringen eller noget andet.)

Comments are closed.