Er matematik sjovt?

I onsdags blev jeg citeret i gratisavisen 24 timer for, at matematik er sjovt. Det er jeg faktisk ikke sikker på, jeg synes, og jeg tror heller ikke, jeg har sagt det, men pyt nu med det – PR for matematik kan man ikke få for meget af. Hvis jeg havde kunnet bestemme overskriften til det indlæg havde den være “Matematik er effektiv”, for det er jo det, man kan se i Numb3rs uge efter uge: Det er enormt effektivt at bruge matematiske værktøjer og at tænke systematisk, som vi jo gør. Og det er en fornøjelse at se, hvordan Numb3rs synliggør matematikkens anvendelser, uden at det bliver til matematikforelæsninger, for det er i hvert fald ikke sjovt 🙂

Matematik er skam en alvorlig sag, men matematik er spændende, fascinerende, udfordrende og hvis man arbejder sammen med nogen, er det også tit sjovt, men matematik i sig selv er vel egentlig ikke særlig sjov?

Mere matematik på onsdag efter Numb3rs, hvor vi blandt andet møder Charlies tidligere kæreste…

This entry was posted in Blog. Bookmark the permalink.